Udvalgsmedlemmer, centerledere og driftsdirektører. I kommunerne er der mange forskellige beslutningstagere og fagpersoner. Få her en forståelse af kommunernes opbygning, så du er bedre klædt på, når du skal finde relevante beslutningstagere i danske kommuner.

Når du har brug for at finde telefonnummeret eller e-mailadressen til en person i en kommune, der kan hjælpe dig videre i dit arbejde, kan det ofte være lidt som at lede efter en nål i en høstak.

Kommunerne er nemlig en vanskelig størrelse, der er opbygget på mange forskellige måder, og derfor er det ikke altid, at du kommer nærmere dit mål ved at nærstudere kommunernes hjemmesider.

Er du på jagt efter kontaktoplysningerne på en person, der har viden inden for eksempelvis kommunens skoler?

Eller leder du efter den person, der sidder på pengekassen og kan træffe beslutninger, når det eksempelvis skal besluttes, hvilken virksomhed der skal bygge cykelskuret på den lokale skole?

Så kan det være en fordel at have et overblik over kommunernes sammensætning.

Borgmesterens rolle i kommunen

Kommunerne har selvstyre, hvilket betyder, at de har en grundlovssikret ret til at organisere sig, som de ønsker, når bare det falder inden for de rammer, som staten fastlægger.

Kommuner er bygget op om et folkevalgt råd, som oftest kaldes for et byråd eller en kommunalbestyrelse. Efter et valg udpeger rådet en borgmester, som kommer til at spille en stor rolle. Han er nemlig ikke bare den øverste politiske leder, men han har også ansvaret for hele den administrative del.

Borgmesteren har derfor en bred viden om alt fra planerne om børnepasningstilbud til kommunens budgetter, og jo mindre kommunen er, jo mere har han eller hun en finger med i spillet, når også de mindre beslutninger skal træffes.

Borgmesteren er faktisk den eneste politiker i kommunen, som er fuldtidslønnet. De andre politikere får et vederlag, der ikke er indbringende nok til, at de kan leve af det, og derfor må de ofte passe et arbejde ved siden af.

Derfor er det borgmesteren, der har sin daglige gang på rådhuset, og da det er ham, der har forståelsen for processerne i kommunen, er borgmesteren kommunens politiske hovedperson.

Men sådan er det ikke i alle kommuner. Undtagelsen findes i de største af slagsen.

I Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg har man, ud over en borgmester, flere rådmænd, der er ansvarlige for hvert sit politiske område. I København har man flere borgmestre, mens der sidder en overborgmester på toppen af kransekagen.

Beslutningstagerne er uden for borgmesterkontoret

I visse tilfælde vil borgmesterens viden ikke være tilstrækkelig.

Har du brug for information om et område, skal du kontakte administrationen, mens det kan være nødvendigt at kontakte formanden for et politisk udvalg i kommunen, hvis du søger en, der kan træffe politiske beslutninger.

Alle kommuner er opdelt i såkaldte stående udvalg, som består under hele valgperioden. Økonomiudvalget er obligatorisk, men mange kommuner har også udvalg inden for det sociale område, børnepasning, folkeskolen, ældrepleje, beskæftigelse, natur og miljø og så videre.

Hvert udvalg består af en formand og en række medlemmer, og de vil som oftest have meget mere viden om deres område, end borgmesteren eksempelvis har.

For hurtigt at finde frem til den relevante person kan det, der tidligere hed ”Kommunal Årbog”, være dig behjælpeligt. Værktøjet hedder i dag Ritzau Public, og her kan man finde oplysninger på politikere og beslutningstagere i landets 98 kommuner samt i regioner, ministerier og styrelser.

Jo større kommunen er, desto større er det administrative organ i kommunen også, og jo sværere kan det være at finde den beslutningstager, du søger.

Den administrative organisation er også meget omskiftelig – og kan derfor være sværere at gennemskue.

Men det er typisk i den administrative organisation, at du finder personer, der har en specialviden inden for et afgrænset felt, og som derfor også bestemmer, hvad kommunen skal bruge sine penge på.

Den administrative magt

Der er to modeller, som den administrative del er opbygget efter. Forvaltningsmodellen er den mest almindelige model.

Modellen består af direktører, der har ansvaret for et eller flere områder, der ligger under de forskellige politiske udvalg. Som den øverste direktør i hierarkiet figurerer kommunaldirektøren.

På hvert område er der en specialiseret enhed, som også har en leder (oftest omtalt centerleder).

Eksempelvis kan kommuner have et børne- og ungecenter. I flere tilfælde kan der være en underafdeling under centrene, som også vil have tilknyttet en leder. Eksempelvis en skolechef eller en daginstitutionschef.

Jo længere vi når ned i hierarkiet, jo mere kender personerne til de helt konkrete forhold og problemer inden for feltet. Det kan have stor relevans for dig, når du skal finde ud af, hvilken person i Ritzau Publics opslag du skal ringe eller skrive til.

Hver chef har et stort ansvar – også dem langt nede i hierarkiet. Du behøver derfor ikke tage fat i den øverste direktør, når du skal have fat i en, der kan træffe beslutninger.

Den nye model

Den anden model hedder direktionsmodellen, som er en model, flere og flere kommuner benytter sig af. I stedet for at sprede ledelsesopgaverne ud har man i denne model et mere samlet ledelsesorgan.

Det betyder, at du ikke skal langt ned i hierarkiet, før du finder den person, der ligger inde med den viden, du søger, og som træffer de beslutninger, der hører under vedkommendes ressortområde.

Ofte vil driftsopgaverne være fordelt ud på eksempelvis virksomheder, og i denne model vil direktørerne i direktionen sidde som en samlet enhed. I stedet for at være en del af et faghierarki og kun arbejde inden for et bestemt område vil direktørerne træffe fælles beslutninger. Der er tendens til mere helhedstænkning og mindre faglig specialisering i toppen af den kommunale ledelse. Det betyder, at beslutningerne ofte bliver taget i kommunalbestyrelsen frem for de politiske udvalg.