Sådan gennemskuer du fake news

  • Sådan gennemskuer du fake news

Her er din tjekliste til, hvordan du skelner fake news fra fakta.

Tjek kilden på historien

Kommer historien fra et troværdigt medie? Hvis webadressen for eksempel ser mærkelig ud, kan det være et tegn på, at mediet er et fupmedie. Nogle medier opfattes desuden som utroværdige. Nogle af dem har den amerikanske professor Melissa Zimdars samlet på en liste her.

Tjek kildehenvisningerne

Er det troværdige kilder, der optræder i historien? Hælder artiklen og kildernes holdninger for meget i den ene retning?

Tjek afsenderens motiv

Find ud af, om afsenderen har et motiv med at bringe og viderformidle historien.

Vær kritisk

Vær i det hele taget kildekritisk, når du læser nyheder på nettet, og lad være med at tage alle informationer for gode varer.

Vurdér historiens troværdighed

Hvor sensationel er historien, i forhold til hvordan vi normalt oplever virkeligheden? Hvis en nyhed virker meget spektakulær, kan det være, fordi den ikke holder vand.

Tjek, om andre medier også har nyheden

Står nyheden ikke i andre medier, så er det muligvis et tegn på, at den er fake news.

Kilder: Flemming Svith, forskningslektor, Mark Blach-Ørsten, medieforsker, samt Mandag Morgen.

Danskerne kan godt gennemskue falske nyheder

Danskerne er generelt skeptiske over for medierne – dog opfattes public service-medierne som mest troværdige.

En Google-søgning på ‘fake news’ giver 76.800.000 søgeresultater, men selv om falske nyheder står højt på den globale nyhedsdagsorden, så behøver vi ikke frygte for, at de kommer til at få indvirkning på den offentlige debat herhjemme.

– For det første er danskerne meget opmærksomme på falske nyheder. Når der er falske nyheder i omløb herhjemme, så er det noget, vi diskuterer i offentligheden. Dernæst har vi ikke de samme forudsætninger for fake news i Danmark som i USA, hvor der er en stærkt polariseret offentlighed, og hvor nogle medier er en del af et større identitetsprojekt.

Det siger medieforskeren Mark Blach-Ørsten.

Større skepsis over for sociale medier

Den megen snak om falske nyheder har desuden gjort danskerne mere skeptiske over for især de sociale medier.

I rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2017, som Mark Blach-Ørsten har været med til at udarbejde, fremgår det, at vi har langt større tillid til, at nyhedsmedierne kan skelne fup fra fakta frem for de sociale medier.

– Der er sket et fald i tilgangen til de sociale medier og i antallet af, hvor mange der deler nyheder på de sociale medier. Det skyldes den offentlige debat om fake news og den manglende journalistiske sikkerhed på de sociale medier, siger Mark Blach-Ørsten.

Han henviser desuden til analyser, der viser, at de fleste danskere har et repertoire af forskellige nyhedsmedier, som de forholder sig til. Dermed mener medieforskeren, at danskerne er klædt godt på til at gennemskue falske nyheder.

Læs også artiklen ‘Fake news har ikke ødelagt troværdigheden‘ Fra DR Medieudviklings årsrapport (2017) om danske medietendenser.

Også etablerede medier kan opfattes som utroværdige

I en undersøgelse, som Norstat lavede for Altinget tidligere i 2017, fremgår det, at 61 procent af danskerne mener, at de etablerede medier har problemer med troværdigheden.

Men der er stor forskel på, hvad vi opfatter som troværdigt.

Der findes nemlig ikke en målestok, der kan definere et medies troværdighed. Troværdighed er noget, mediet kan blive tillagt af et publikum, og det sker først og fremmest, hvis mediet er uafhængigt.

Det forklarer Flemming Svith, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Når medier er uafhængige af økonomiske og politisk særinteresser, så er vi mere tilbøjelige til at opfatte dem og journalisterne som troværdige, siger han.

Danskerne har mest fidus til public service-medier

Heller ikke sandheden er en størrelse, der kan komme på formel.

– Nej, på mange måder er det svært at sige, hvad der er sandt og falsk. For nogle kan noget være sandt, som er falsk for andre. Derfor er sandhedskriteriet svært at arbejde med, siger Flemming Svith.

I rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2017 fremgår det, at et stort flertal af danskerne mener, at public service-institutionernes netnyheder er bedst til at levere nøjagtige og pålidelige nyheder.

– DR og TV 2 opfattes som nøjagtige og pålidelige i modsætning til aviserne, som opfattes som politiske. Danmark er det land i Skandinavien, hvor nyhedsmedierne er bredt mest ud over den politiske skala, og det er en udfordring, som aviserne står med, siger medieforsker Mark Blach-Ørsten.

Af samme grund er flere og flere medier herhjemme blevet opmærksomme på at varedeklarere indholdet, så det fremgår tydeligt, om der er tale om mediets holdninger eller om redaktionelt indhold.

Foto: /ritzau/Dominic Lipinski

Fake news er journalistik, som bevidst arbejder for at vildlede eller misinformere læserne. Begrebet relaterer sig til det, man i USA og Storbritannien kalder “yellow journalism” (gul journalistik). Dette begreb blev for alvor kendt under en mediekrig mellem to newyorker-aviser, som i midten af 1890’erne kæmpede om at overgå hinanden i sensationsprægede overskrifter, som ofte så stort på troværdigheden.

Den ene avis, The New York World, var ejet af Joseph Pulitzer, som efter sin død – og stiftelsen af den journalistiske hæderspris, som bærer hans navn – forbindes med langt større troværdighed, end da han var i live og bekrigede sine modstander med svulstige og tvivlsomme overskrifter.

Overskrifterne i “yellow journalism” var typisk grafisk bombastiske, havde unavngivne kilder og var ofte selvpromoverende. Den amerikanske journalist og historiker Frank Luther Mott karakteriserede “yellow journalism” på basis af fem tendenser:

  1. “Skræmme”-overskrifter i fed layout – ofte til ubetydelige nyheder
  2. Overdådig brug af billeder eller illustrationer med fiktivt indhold
  3. Brug af falske interviews, vildledende overskrifter, pseudovidenskab og falske ekspertudtalelser
  4. Vægt på farverige søndagstillæg – ofte med tegneserier
  5. Dramatisk sympati med “den lille mand” og hans kamp mod systemet

Gul betyder breaking

Begrebet “yellow journalism” stammer måske fra satireserien “Yellow Kid”, som blev trykt i Pulitzers avis. Andre hævder, at begrebet har rod i det gule blæk, som aviserne brugte, når de skulle fremhæve en særlig markant overskrift. Den gule farve bliver stadig brugt som blikfang af medier i dag, når de skal gøre opmærksom på en nyhed, som har “breaking”-karakter.

I dag bruges ordet “tabloidjournalistik” omtrent med samme betydning som datidens “yellow journalism”.

Da internettet fandt fodfæste i mediebranchen, og mange nye digitale medier opstod, blev kampen om læserne også intensiveret. Som følge heraf opstod en nutidig, digital pendant til “yellow journalism”. “Clickbait” bruges om artikler, som anvender provokerende overskrifter til at få læsere til at åbne og læse artiklerne. Det er overskrifter, som ofte lover mere, end artiklen kan levere, eller indeholder tvivlsomme postulater, som ikke kan underbygges.

Modtag guides og artikler om kommunikation

Af | 2018-01-31T13:14:43+00:00 26-01-2018|