En god rubrik er æggende, vækkende og dækkende

  • Det er ikke nemt at finde på en god rubrik

Det tager tid at lave en god rubrik, der både pirrer nysgerrigheden, vækker interessen og beskriver indholdet i teksten.

En god rubrik pirrer læserens nysgerrighed, den fanger opmærksomheden, og den fortæller kort og præcist, hvad teksten handler om. Rubrikken – eller overskriften, som den hedder i folkemunde – skal være både æggende, vækkende og dækkende.

En opsigtsvækkende rubrik kan gøre hele forskellen på, om læserne får øje på din artikel eller pressemeddelelse, og om de gider læse teksten.

– Ofte står din rubrik på en liste, hvor der ikke er andet end bogstaver. Rubrikken skal være så god, at den kan bære at stå på den liste med 29 andre historier og alligevel lokke læsere til, forklarer Jan Dyberg Larsen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ofte er der billeder på artiklerne, og når det er tilfældet, så kan du overveje at fravælge den dækkende rubrik, hvis billedet forklarer, hvad historien handler om. Her skal du dog være klar over, at det kan være svært for læseren at afkode artiklens indhold, hvis det af en eller anden grund ikke længere er muligt at se billedet.

Husk også, at rubrikken skal være ærlig og ikke love mere, end den kan holde.

– Hvis læserne opdager, at rubrikken alligevel ikke er dækkende, så er de meget hurtigt videre, siger Jan Dyberg Larsen.

Den poetiske rubrik og de andre overskrifter (og det er ikke, hvad du forestiller dig …)

Den typiske nyhedsrubrik indeholder essensen af den journalistiske vinkel. Den er knivskarp og ikke til at misforstå.

Andre overskrifter er mere abstrakte, filosofiske eller poetiske. De fortæller ikke nødvendigvis, hvad artiklen handler om, men vækker alligevel læserens interesse.

I de senere år har en ny type rubrikker vundet indpas på nettet. Det er overskrifter af typen ‘Se, hvad hun sagde til ham i går – og det er ikke, hvad du tror!’.

Idéen er at få læseren til at klikke på linket for at finde ud af, hvad svaret er på det, der løftes en flig af.

Det er dog ikke en overskrift-type, som Jan Dyberg Larsen anbefaler sine studerende at tage med i værktøjskassen.

– Jeg tror, at læserne efterhånden bliver trætte af den type lokkende rubrikker, siger han.

Brug tid på overskriften

Der skal investeres tid i rubrikken, ganske som der skal investeres tid i selve teksten.

– Der er journalister, der ikke skriver så meget som en linje, før de har fundet en god rubrik. Det er en disciplin i sig selv, som man skal have respekt for. Rubrikken er ikke bare en linje ud af mange andre. Den betyder alt for, om folk læser den historie og pressemeddelelse eller ej, forklarer Jan Dyberg Larsen.

Foto: /Ritzau/Photoservice Electa

“Rubrik” er et fagudtryk, som benyttes i journalistik og layout. Uden for medierelaterede fag ville de fleste nok bruge betegnelsen “overskrift” i stedet for rubrik.

Den beslægtede “underrubrik” betegner den indledende tekst, som ofte står under rubrikken. Det er teksten, der uddyber eller præciserer rubrikken. Underrubrikken kaldes i journalistikken også for en “manchet”.

En “mellemrubrik” kunne man kalde for en “mellemoverskrift”. Det er en overskrift/rubrik til afsnit i brødteksten. Mellemrubrikker formateres typisk med en anden typografi – ofte fed skrift – end brødteksten, så den bliver tydelig for læseren.

Modtag guides og artikler om kommunikation

Af | 2018-02-06T07:38:14+00:00 21-01-2018|