Der er masser af muligheder i det digitale Medieeuropa

Udfordringer er der nok af i fremtidens digitale medielandskab. Men er medier og journalister med på omstillingen og forstår, hvad der foregår, er der gode muligheder for at komme godt ind i fremtiden. Ritzau har besøgt det digitale medieeuropa.

Selv om robotjournalistikken er på vej til at overtage en del af journalisternes arbejde, vil der stadig være behov for journalister i fremtiden.

Det var en af de konklusioner, som Martin Darling, redaktionschef på Ritzaus Bureau, kom med i foredraget ”Eksprestur langs frontlinjerne i det digitale Medieeuropa”.

Ritzaus Bureau besøgte i starten af marts en række toneangivende start-up-virksomheder og mediegiganter rundt om i Europa for at finde ud af, hvordan fremtidens medielandskab vil forme sig.

– Medielandskabet vil fortsætte med at forandre sig voldsomt, og derfor er det nødvendigt, både for medier og for journalister, at være med på omstillingen, siger Martin Darling.

Eat or be eaten

Ser vi først på medierne, er der især tre tendenser, som Martin Darling hæfter sig ved.

– I dag er du nødt til at vokse, hvis du vil overleve i en moderne medievirksomhed, siger han og citerer René Rechtman, digital investor, tidligere direktør for Disneys digitale medier og nuværende medlem af JP/Politikens bestyrelse, for at sige, at hvis en medievirksomhed er i tvivl om, hvad den skal gøre, så bliv større. Eat or be eaten.

Kun store medievirksomheder har nemlig kræfter til at stå imod konkurrencen fra de store internationale mediekonglomerater som eksempelvis Facebook og Google.

Dog er der en reaktion på be-big-tendensen, som går i den stik modsatte retning.

– Mange brugere benytter sig af nichemedier, der producerer specialiseret indhold, og der skal ikke så meget til, før nichemedierne kan løbe rundt, siger Martin Darling og nævner polennu.dk som et eksempel på et snævert dansk medie.

Også Altinget fungerer som paraply for en lang række stærkt specialiserede nichemedier.

Producenter og distributører slår sig sammen

En anden vigtig tendens drejer sig om produktion og distribution af indholdet. Det giver nemlig god mening, når indholdsproducenter og distributører slår pjalterne sammen.

Streaminggiganten Netflix distribuerer indhold til forbrugerne, men producerer også selv film og tv-dokumentarer, og den kombination giver store fordele. Fordi Netflix har detaljerede oplysninger om brugernes adfærd, kan selskabet nemlig producere indhold, der nøjagtigt matcher seernes præferencer og ønsker. Derfor kunne Netflix blandt andet lancere ”House of Cards”, en sæsonserie til 100 millioner kroner, uden først at teste seriens potentiale med et pilotafsnit. Alene ud fra kendskabet til forbrugernes ønsker og tv-adfærd baseret på data ved Netflix nemlig, hvordan opskriften på en succes-serie ser ud.

Hvilket bringer os videre til den tredje tendens.

Data er det nye guld

– Alle taler om, at data er den nye valuta. Data kan nemlig bruges til at designe indholdet, så indholdet bliver relevant for brugerne, siger Martin Darling.

Data indhentes blandt andet via cookies, men også ved at bruge andre digitale analyseværktøjer, der registrerer brugernes adfærd, som er nyttig viden for medierne. Ikke kun til produktionen af relevant indhold, men også til annoncesalget.

Det hollandske start-up-firma Playwall har netop lanceret en datatjeneste, der kan give et hint om, hvordan data kan få værdi for medierne. Firmaet tilbyder en løsning, hvor mediebrugeren kan vælge imellem at betale for medieindholdet med data eller med penge. Disse data kan mediet bruge til at forbedre både indhold og annoncer.

Men vil mediebrugerne overhovedet betale med data?

Ja, lyder det fra Playwall, som ifølge en test har fundet ud af, at 13,5 procent af mediebrugerne gerne vil betale med data.

Spørgsmålet er så, om medierne vil miste de pengebetalende kunder, hvis de kan spare pengene og i stedet kan betale med data.

– Playwall-udviklerne mener, at den frygt er ubegrundet. At dem, der betaler med penge, vil fortsætte med at gøre det, siger Martin Darling.

Dem, der til gengæld gerne vil betale med data, er dem, der ellers ikke ville have betalt, og det er hovedsagelig de yngre i aldersgruppen 25-34 år, forklarer han.

Journalisterne skal tænke på mediebrugernes følelser

Det er ikke kun medierne, der skal være oppe på beatet. Også for journalisterne og for de enkelte indholdsproducenter gælder det om at forstå de mekanismer og tendenser, der foregår netop nu.

– Journalisterne skal være opmærksomme på, hvordan de selv kan generere trafik til deres medieindhold, forklarer Martin Darling.

En af de tendenser, der er ved at forme fremtidens medieproduktion, handler om følelser. Ikke journalistens egne følelser, men de følelser, som journalistens produkt fremkalder i mediebrugeren.

Nogle firmaer har udviklet matematiske modeller, der kan forudsige en artikel eller videos virale potentiale. For at få kunne forudse potentialet skal journalisten derfor indtaste den forventede følelsesmæssige tilstand, som mediebrugeren sandsynligvis vil få.

Netop mediebrugernes følelsesmæssige reaktioner er noget, der i øjeblikket får stor opmærksomhed.

Grundlæggeren af det digitale publishingfirma Twipe siger ligefrem, at ”målinger af folks følelser er den næste landvinding”. På teknologisiden bliver det blandt andet muliggjort af software til ansigtsgenkendelse. Noget, som også Facebook arbejder med.

Den automatiserede journalistik

Og så er der naturligvis robotjournalistikken, som der er skrevet og talt så meget om.

Martin Darling nævner eksempler på, hvordan den automatiserede journalistik kan være en hjælp for journalisterne frem for at være en fjende.

For ved at udvikle softwareprogrammer, der kan producere skabelonagtige historier – eksempelvis til lokalmedierne – kan den samlede journalistiske produktion nemlig opskaleres, og journalisterne kan samtidig få frigjort mere tid til andre historier, research og kreativ idéudvikling.

Og på spørgsmålet om den automatiserede journalistik så også udgør en trussel for journalisterne, svarer Martin Darling:

– Heldigvis nej, for journalister er nemlig indholdsspecialister, og netop indholdsspecialisterne er der en stigende efterspørgsel efter.

Foto: /Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt

Knæk dataene

Jo mere dit medie ved om brugerne, jo bedre kan du designe indholdet til dem. Sådan tænker eksempelvis den engelske videopublisher Kyra TV.

Firmaet har gennemanalyseret brugernes adfærd på kryds og tværs og fundet en formel for, hvordan videoerne fastholder brugernes opmærksomhed fra start til slut. Firmaet ved, præcis hvornår der skal være et såkaldt high energy-øjeblik i videoen, hvornår brugerne har lyst til at interagere, og hvornår videoens klimaks skal finde sted.

– Kan medierne lære at analysere på de data, der er, kan de blive bedre til at producere indhold, der holder på brugerne, siger Martin Darling, redaktionschef på Ritzaus Bureau.

Situationaliserede nyheder

Efter de personaliserede nyheder kommer de situationaliserede nyheder. Det er nyheder, der er tilpasset det, som mediebrugeren foretager sig.

– Står du og børster tænder, skal den video, du ser på spejlet foran dig, ikke være én, der kræver, at du skal lytte opmærksomt. Kører du i bil, er det én slags nyheder, du får, og sidder du i toget og kan give skærmen din fulde opmærksomhed, er det en anden slags.

Lyd er på vej frem

Medieudbyderne kæmper alle om brugernes opmærksomhed, som et normalt menneske har seks timer til rådighed af om dagen.

Men lydmedierne er på vej frem, og det betyder, at medieudbyderne får et endnu større tidsrum til at presse sig ind i brugernes klemte tidsbudget.

Lydmedier, eksempelvis podcasts, kræver jo ikke øjets opmærksomhed og kan derfor konsumeres, når vi cykler eller kører i bil. Derudover kan lydmedier i stigende grad styres ved hjælp af stemmeteknologien, som også er i hastig vækst.

Tjenester og nyhedsflader smelter sammen

I Kina er mobilapplikationen WeChat som en moderne schweizerkniv, der giver adgang til en næsten uendelig række af tjenester, servicer og nyhedsflader.

– WeChat er et eksempel på, hvordan sammensmeltningen af tjenester og nyhedsflader er i stor vækst. For mange brugere er det nemlig ikke så vigtigt, hvem afsenderen på nyheden er, så længe nyheden er let tilgængelig, siger Martin Darling.

Det er det samme princip, der gælder for Facebooks såkaldte instant articles, som er en alternativ måde for medierne at distribuere indhold på. Fremfor selv at lægge indholdet på Facebook kan mediet via instant article-servicen få Facebook til at gøre det for sig.

Fordelen er, at medieindholdet kan få mange flere læsere, da Facebook både har fuldt indblik i, hvordan firmaets algoritmer fungerer, og hvordan Facebooks brugere interagerer med hinanden. Ulempen er, at mediet ikke kan bruge indholdet til at trække trafikken til egen hjemmeside.

Mediebrugerne vil interagere

Det er ikke længere nok at producere og publicere medieindhold og så ellers lade det passe sig selv. Mediebrugerne forventer at kunne interagere med indholdsproducenten og journalisten.

– Lad os derfor bruge mere tid på at interagere med brugerne, foreslår Martin Darling.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Af | 2018-05-17T07:33:35+00:00 16-05-2018|

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?