MULTIMEDIER I PRESSEMEDDELELSER GØR DIT BUDSKAB MERE SYNLIGT

Relevante multimedier i pressemeddelelser kan øge chancen for, at indholdet bliver læst. Det er dog ikke uden udfordringer at tilføje visuelt eller auditivt indhold til sin pressemeddelelse.

Visuelt indhold øger folks incitament til at læse en tekst med op til 80%. Således hævder marketingbloggen Hubspot.com i sin årlige opgørelse over social media- og online-adfærd. Og der er næppe tvivl om, at relevante billeder og interaktivt multimedieindhold som ledsagelse til tekstindhold er stærkt medvirkende til at få folk til at åbne mails, klikke på links og generelt læse igennem en tekst.

Statiske billeder som blikfang i nyhedsartikler, reklamer, fagtekster og stort set alt andet tekstindhold er ingen nyhed. Men i takt med den teknologiske udvikling er nu også multimedier blevet en naturlig følgesvend til tekstindhold. Især videoindhold er i stærk stigning. Videoklip, lydklip, animerede og bevægelige billeder – såkaldte gif’er – er blevet nemt at producere og nemt at publicere. De sociale medier er opsatte til at kunne afspille en lang række formater, og det visuelle indhold præger i stadig stigende grad indholdet på de mange online-platforme. Derfor giver det god mening at opgradere den traditionelle tekstbaserede pressemeddelelse med multimedier.

I Hubspots opgørelse over marketingtendenser i 2017 kan man blandt andet læse:

Visuelt indhold generelt

  1. Når folk hører et stykke information, kan de tre dage senere typisk kun huske cirka 10% af oplysningerne. Hvis informationen er ledsaget af et relevant billede, er dette tal 65%.
  2. Indhold med relevante billeder får 94% flere ”views” end indhold uden relevante billeder.

Video

  1. Ved at bruge ordet ”video” i emnelinjen på en mail øges raten af folk, der åbner mailen, fra 19% til 65%.
  2. Mellem april 2015 og november 2015 voksede mængden af dagligt sete videoklip på Facebook fra 4 milliarder ”views” til 8 milliarder.
  3. Marketingfirmaet Syndacast forudsiger, at 74% af al internettrafik vil være video i 2017.

Infografik

  1. Eye-tracking-studier viser, at læsere bruger mere tid på at se på relevante billeder end på teksten på en side.
  2. Infografik bliver delt tre gange mere på sociale medier end noget andet indhold.

Sociale medier

  1. Visuelt indhold har 40 gange så stor chance for at blive delt på sociale medier end noget andet indhold.
  2. Artikler med et billede for hvert 75-100 ord har dobbelt så mange delinger som artikler med færre billeder.

Læs hele artiklen her

Et godt eksempel

Den norske afdeling af pladeselskabet Sony Music er et godt eksempel på en effektiv markedsføring gennem multimedier. Selskabet har valgt at indlejre Spotify-playlister i relevante pressemeddelelser, hvilket giver læseren en bedre helhedsoplevelse, der både tilgodeser øjne og ører, uden at man skal åbne links eller vedhæftede filer.

Se et eksempel på en pressemeddelelse fra Sony Music Norge her

(Indlejret Spotify-playliste)

Kend dine multimedier

Der er desværre ingen garantier for, at dit multimediaindhold bliver læst korrekt, når det lander i modtagerens indbakke. Forskellige e-mailklienter læser de forskellige typer af indhold forskelligt, og klienterne skal som et minimum være sat op til at læse html for overhovedet at kunne gengive andet end tekst. Et videoklip kan være særlig svært at få gengivet korrekt, selv når man forsøger at ”embedde” eller indlejre det. At vedhæfte videoen er af åbenlyse årsager en dårlig idé. Det gør e-mailen meget tung – potentielt så tung, at modtagerens mailserver ikke kan levere den til modtageren.

Det samme gælder de højopløselige billeder, som altid bør følge med en pressemeddelelse. Her kan det i stedet være en idé at vedhæfte et komprimeret billede i e-mailen og så linke til en tjeneste, hvor modtageren kan downloade billedet i højere opløsning.

Men hvad gør man så?

En tommelfingerregel er, at indhold der vises online (på hjemmesider eller sociale medier), næsten altid vil kunne gengive både lyd og billeder korrekt, mens multimedier i e-mails sjældent vil blive en succes. Uploader man Indholdet til tjenester, hvorfra man kan hente (streame) indholdet til sin online-pressemeddelelse, vil man være på den sikre side.

Selve pressemeddelelsen placerer man så på en hjemmeside eller et nyhedsrum hos en udbyder, og så linker man til indholdet i den pressemeddelelse, man sender ud via e-mail. Typisk vil man måske sende et kort resumé af pressemeddelelsen på e-mail og så linke til den fulde online-version.

Det kan være tidskrævende at sætte sig ind i, hvor man uploader eller henter sine multimedier, og hvordan man finder de korrekte indlejringskoder og, hvordan man placerer dem i sin pressemeddelelse. Men tiden er godt givet ud, hvis dine produkter eller budskaber bliver mere synlige og mere appetitlige. Tallene i Hubspots undersøgelse taler et tydeligt sprog – visuelt indhold har en markant effekt på klikraten.

(Indlejret YouTube video)

Få professionel hjælp

En genvej til korrekt gengivelse af indhold med multimedier er at udsende sin pressemeddelelse gennem en professionel distributør, som har en platform, der allerede er opsat til at håndtere det pågældende indhold. Således er du sikker på, at dit indhold når modtageren, som det er tænkt.

Du undgår også arbejdet med at sætte hjemmesider op og får måske et personligt nyhedsrum, som du kan bruge igen og igen. En professionel distributør vil også kunne give dig statistik på, hvordan dine pressemeddelelser præsterer – hvor mange bliver åbnet og læst, hvor mange klikker på dine links og afspiller dine videoer eller lyd og så videre.

Hosting

Der findes en lang tjenester – både betalte og gratis – som kan bruges til at “hoste” eller lagre multimedier. I tillægget til denne artikel finder du eksempler på tjenester, hvor du kan uploade billeder, lyd- og videofiler samt generere embed-koder. Desuden finder du eksempler på såkaldte cloud-tjenester, som kan bruges bredt til deling af multimedier.

Flere artikler

Tjenester til hosting af multimedier

Video:

Lyd:

Billeder

Cloud-tjenester

Et billede siger mere end 1000 ord

At billeder sælger bedre end tekst, er ikke en ny opdagelse. Ovenstående sætning stammer fra starten af 1900-tallet, hvor den blev brugt i flere omskrivninger. Der er mange forklaringer på oprindelsen, men avisredaktøren Arthur Brisbane var formentlig den første til at bruge sætningen ”Use a picture. It’s worth a thousand words” i et mundtligt oplæg i 1911.

I årene efter optrådte sætningen i omskrivninger i forskellige sammenhænge. I 1921 indrykkede reklamemanden Fred R. Barnard en annonce for brugen af reklamer på sporvogne i handels- og kommunikationsmagasinet Printer’s Ink. Annonceteksten lød: “One Look Is Worth a Thousand Words”.

Barnard omskrev senere frasen til “One Picture Is Worth Ten Thousand Words” og betegnede frasen som et gammelt kinesisk ordsprog. Folk i 1920’erne havde nemlig stor tiltro til kinesiske talemåder, og Barnards pointer havde således større chance for at blive taget seriøst på denne baggrund. Barnard refererede efter al sandsynlighed til den kinesiske frase “Hearing something a hundred times isn’t better than seeing it once”.

I Danmark optræder “Et billede siger mere end 1000 ord” formentlig for første gang i kommerciel sammenhæng, da Kodak i 1960 anvender frasen i en reklame for kameraer.