Ritzau Finans

Når du har brug for en grundig og hurtig dækning af samtlige børsnoterede danske selskaber og deres internationale konkurrenter.

Ritzau Finans er Danmarks førende finansielle nyhedsmedie. Højt specialiserede journalister sikrer læserne hurtige, pålidelige oplysninger at handle på. Ritzau Finans er den foretrukne nyhedspartner for professionelle såvel som private investorer og for danske erhvervsmedier. Vi sikrer en grundig dækning af samtlige børsnoterede danske selskaber og deres internationale konkurrenter. Hen over dagen leverer vi markedsberetninger om råvarer, valuta, aktier og obligationer på de vigtigste markeder.

Sekunder er vigtige i den finansielle verden. Derfor har vi konsekvent fokus på hastighed – både i vores rutiner og i vores teknologi. Derudover interviewer vi direktører, analytikere, økonomer og andre aktører på de finansielle markeder for at levere indsigt og perspektiv. Med løbende beretninger fra aktie- og obligationsmarkedet holder vi dig orienteret om udviklingen, og vi overvåger de vigtigste makroøkonomiske historier, det politiske univers og udenlandske begivenheder. Med vores finanskalender, estimater og optaktsartikler inden regnskabstal er du klar til dagens nyhedsstrøm.
Erfaren og troværdig dækning

Ritzau Finans trækker på en snart 25 år lang erfaring som de finansielle markeders danske nyhedsmedie. Redaktionen udgøres af engagerede journalister med solid baggrund i finansmarkederne og finansjournalistik. Vi ved, hvad der er vigtigt – og hvad der ikke er. Som en del af Ritzaus Bureau indgår Ritzau Finans i en nyhedsorganisation med op mod 100 journalister og et internationalt nyhedsnetværk, der overvåger nyhedsbilledet døgnet rundt, året rundt.

Ritzau rapporterer fra globale, nationale og lokale begivenheder – en nyhedsdækning, som også stilles til rådighed for Ritzau Finans’ kunder.

I foråret 2011 købte Ritzaus Bureau nyhedmediet Direkt, der blev lagt sammen med Ritzaus finansielle tjeneste, RB-Børsen. Resultatet – Ritzau Finans – er i dag ubestridt Danmarks stærkeste leverandør af finansielle og makroøkonomiske nyheder, regnskabsestimater og markedsrapporter.

Du kan se meget mere om, hvad vi kan tilbyde dig som professionel aktør på finansmarkederne og privat investor, på vores dedikerede Ritzau Finans-hjemmeside.

www.ritzaufinans.dk

Kontakt Ritzau Finans

Skriv til os