Ritzau tjekker valgdeltagelsen

  • Ritzau følger valgdeltagelsen ved alle landsdækkende valg tæt
Foto: /ritzau/Thea Grav Rosenberg

Valgdeltagelsen – så mange danskere går til stemmeurnerne – er en fast Ritzau-disciplin ved alle landsdækkende valg i Danmark.

I årtier har Ritzau fulgt valgdeltagelsen tæt på valgdagen, når danskerne stemmer politikere ind i kommuner, regioner, Folketinget, EU-parlamentet og ved andre landsdækkende afstemninger herhjemme.

– Ritzau vil gerne give kunderne historier om, hvordan valgdeltagelsen ser ud til at blive i løbet af valgdagen. Derfor laver vi i løbet af valgdagen rundringninger til udvalgte valgsteder for at høre, hvor mange der har været henne og stemme. De oplysninger sammenholder vi med de tilsvarende oplysninger fra sidste valg, hvorved vi kan vurdere, om valgdeltagelsen er højere eller lavere.

Det forklarer journalist Bodil Morgenstern fra Ritzaus Bureau.

Kvalificerede bud på valgdeltagelsen

Ved det seneste kommunal- og regionsvalg i 2013 foretog Ritzau fem tjek på valgdeltagelsen på udvalgte valgsteder rundt om i landet med omkring 400.000 vælgere. Det svarer til lidt under ti procent af den samlede vælgermasse.

Resultatet af den første rundspørge blev offentliggjort klokken 10.41, den næste klokken 11.55, den tredje klokken 14.35, den fjerde klokken 16.37, og den sidste klokken 18.28.

Resultaterne af Ritzaus rundspørger bliver på valgdagen citeret og bragt i mange af de danske medier.

– Vi kan ikke spå om, hvordan valgdeltagelsen bliver, men vi kan komme med et kvalificeret fingerpeg, siger Bodil Morgenstern.

I et sundt demokrati er valgdeltagelsen høj

Rekordmange danskere gik til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsvalget i 2013. Det glæder ekspert i valgdeltagelse og professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

– Når vi stemmer, sætter vi kryds ved den demokratiske samfundsmodel. Valgdeltagelsen er den vigtigste sundhedsindikator på, om vi har på et velfungerende demokrati. Med en høj valgdeltagelse kan vi lettere holde politikerne fast på det, de lover. Omvendt giver en lav valgdeltagelse ikke politikerne den legitimitet, som de har brug for, når de skal regere. Derfor er det vigtigt med en høj valgdeltagelse, siger han.

Netop i de senere år er der fra myndighedernes side gjort en stor indsats for at få så mange danskere som muligt til at stemme.

Det er blevet lettere at brevstemme og stemme før selve valgdagen. Samtidig er der eksperimenteret med forskellige oplysningskampagner. Vælgergrupper med en lav valgdeltagelse er blevet identificeret og op til valgene kontaktet med postkort, sms-beskeder og e-mails.

– Sms-tjenesten løftede valgdeltagelsen med op til fem procent for specifikke vælgergrupper. Fysiske breve har ingen effekt, og e-mails virker ikke over for ældre vælgere, siger Kasper Møller Hansen.

Resultatet af indsatsen over for vælgergrupper med særlig lav valgdeltagelse førte til en rekordhøj stemmedeltagelse på 71,9 procent ved 2013-valget, men det tror Kasper Møller Hansen dog ikke, vil gentage sig ved kommunal- og regionsvalget i 2017.

– Kommunerne har ikke haft de samme ressourcer som ved sidste valg, så vi står nu i en situation, hvor valgdeltagelsen godt kan falde lidt igen, siger han.

Modtag guides og artikler om kommunikation

2018-01-11T10:43:48+00:00 09-01-2018|