NÅR FÆLLESSKAB ER EN FORDEL

Ritzaus Bureau har i mere end 150 år haft en helt særlig rolle i det danske samfund, men bureauet er hverken kongeligt eller ”officielt”.
Siden etableringen i 1866 har Ritzaus Bureau været privat ejet, og indtægterne skal tjenes ved at sælge ydelser til kunderne.

Ritzau er et troværdigt, hurtigt og markedsorienteret nyhedsbureau, der sælger målrettede nyhedsprodukter og medieservicer til mediehuse, virksomheder og organisationer.

Det særlige ved Ritzau er, at bureauet er ejet af danske medier, de danske dagblade og DR, og virksomheden drives under mottoet ”når fællesskab er en fordel”.

Mission statement

Når fællesskab er en fordel

Nyhedsbureauet Ritzau leverer uafhængig og troværdig information.
Ritzau tilbyder service på alle platforme til udgivere, organisationer, politiske institutioner og virksomheder.
Ritzau er troværdig, hurtig og upartisk.

Vision

Det førende bureau

Ritzau vil være det førende nyhedsbureau, der konkurrencedygtigt leverer til alle medier og vigtige beslutningstagere i sit marked.

Download Ritzaus jubilæumsmagasin

Fremtidens mediemarked styrer morgendagens nyhedsjournalistik. 150 år efter Ritzaus Bureaus grundlæggelse hædrer bureauet nyhedsjournalistikken med et magasin. Her kigger kendte journalister, mediechefer, forskere og journalistpraktikanter både bagud og frem. Troværdigheden kommer stadig til at spille en vigtig rolle i de kommende generationers nyhedsjournalistik, men herudover er der mange bud på, hvad nyhederne vil bestå af. Magasinet er en gave til alle nyhedsnørder og -læsere. Det kan downloades frit til både privat, kommerciel og undervisningsbrug.

Download magasinet som
pdf eller hent det i iBooks.