Sådan bygger du en tekst op med nyhedstrekanten

Nyhedstrekanten er en skabelon for, hvordan en historie præsenteres til læseren med det vigtigste i starten og det mindst vigtige til slut.

Når du følger nyhedstrekanten, får du disponeret dit indhold på en måde, så det vigtigste kommer til at stå først. Den er en af journalistikkens enkle og vigtigste teknikker, som du bør følge, uanset om du skriver en nyhedsartikel eller en pressemeddelelse.

Grunden til, at du bør følge nyhedstrekanten, er, at folk ofte bruger meget lidt tid på de enkelte nyheder. Derfor gælder det om at fange læserens opmærksomhed og få skudt de væsentligste pointer afsted så hurtigt som muligt.

– Meget journalistik har forandret sig med internettet, men lige præcis nyhedstrekanten er den fortællemodel, hvor der er den mindste forskel på, om du skriver til nettet eller til et trykt medie. Folk vil gerne holde sig orienterede, og de er flygtige. Derfor er nyhedstrekanten en god model til at få fortalt historien.

Det fortæller Jan Dyberg Larsen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han underviser i blandt andet nyheder og undersøgende journalistik.

Sådan opbygger du en nyhed efter nyhedstrekanten

Nyhedstrekanten er en omvendt trekant, hvor spidsen peger nedad. Du starter artiklen med konklusionen på din artikel:

‘Mand faldt ud af luftballon og landede i høstak. Det skete i går, da luftballon-klubben fejrede 10-års jubilæum. Manden faldt ned, da han ville binde et reb fast uden på ballonkurven. Manden er uskadt’.

I starten af artiklen er informationstætheden høj. Du skal på kort tid få fortalt alt det væsentligste til læseren. Det gør du ved hurtigst muligt at besvare de seks hv-spørgsmål i indledningen af teksten: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan.

Jo længere læseren kommer igennem artiklen, jo flere detaljer kommer du på, og jo mindre vigtige bliver oplysningerne.

‘Manden, som er skibsingeniør, har fløjet med luftballon i over 30 år. Han fløj sin første tur som 15-årig’.

I gamle dage, da aviserne blev sat op af typografer, var det vigtigt, at artiklerne havde præcis den længde, der var behov for. Med nyhedstrekanten som skabelon kunne typograferne blot skære bagfra i artiklerne, hvor de mindst vigtige oplysninger stod.

Siden er nyhedstrekanten fortsat med at være den foretrukne skabelon, som journalisterne benytter som en fortællemæssig teknik til at trænge igennem til læserne i medielandskabet.

Find den skarpe vinkel på historien

Forudsætningen for, at nyhedstrekanten fungerer, er, at du har en skarp vinkel på din historie.

Du kan teste, om din historie er skarpt nok vinklet ved at se på, om budskabet kan gøres tilstrækkeligt dækkende i rubrikken – overskriften – til historien:

‘Mand overlever fald fra luftballon’.

– Hvis det ikke er muligt at dække indholdet i brødteksten med en skarp vinkel i rubrikken, så er brødteksten sikkert ikke vinklet skarpt nok, siger Jan Dyberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Du er for eksempel nødt til at vælge, om vinklen på din historie er, at en mand er faldet ud af en luftballon, eller om det er jubilæet i luftballon-klubben, der er hovedhistorien.

Når du har fundet den skarpe vinkel, der er dækkende for den historie, du vil fortælle i teksten, så ved du også, hvad du skal starte artiklen med at fortælle ifølge nyhedstrekanten.

Der er ikke enighed blandt historikere om, hvordan nyhedstrekanten blev født, men der er to fremherskende teorier:

Den praktiske

Nogle mener, at den journalistiske model opstod af praktiske grunde efter opfindelsen af telegrafen i 1845. Telegrafen var omtrent den samme revolutionerende opfindelse for datiden, som internettet var for moderne tid. Teknikken gjorde journalister i stand til at indrapportere nyheder til deres medier fra felten og kunne dermed sikre en markant hurtigere nyhedsdistribution. Men det var ikke billigt at bruge telegrafen. De første takster lød på 1 amerikansk penny per ord, og det resulterede i et behov for at fatte sig i korthed og prioritere de vigtigste fakta.  Det er teorien, at denne nye og mere effektive måde at viderebringe nyheder på udviklede sig til den journalistiske model, som stadig bliver brugt i dag.

Den sociologiske

Andre historikere mener dog, at nyhedstrekanten først opstod flere årtier senere og var et resultat af den generelle samfundsmæssige udvikling. I 1900-tallet bredte sig en generel tendens til at udskifte den traditionelle, langsomme og narrative fortælleform med en mere faktuelt båret. Historikere, som tilegner nyhedstrekanten denne oprindelse, mener, at modellen blot er en konkretisering af de journalistiske tendenser, som nu var blevet moderne.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Af | 2018-04-20T08:21:45+00:00 18-04-2018|

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?