Sådan dækker Ritzau den nye finanslov

Den årligt tilbagevendende finanslov er en affære, der strækker sig over flere måneder, men én begivenhed tiltrækker særligt offentlighedens opmærksomhed: regeringens fremlæggelse af forslaget til statens budget for det kommende år. Kom med i maskinrummet og se, hvordan Ritzaus journalister dækker dagen, da finanslovsforslaget for 2018 bliver fremlagt.

Den nye finanslov står øverst på dagens dont, da nyhedsredaktøren og den politiske redaktør møder ind på Ritzaus Bureau, den ene på hovedredaktionen i Store Kongensgade og den anden på Christiansborg.

Det er tidligt om morgenen torsdag den 31. august 2017. Der er sat ekstra ressourcer ind på dækningen af finanslovsforslaget, og nu skal de sidste ting omkring planlægningen gås igennem.

Klokken 10 lægger regeringen sit forslag til den nye finanslov online på Finansministeriets hjemmeside, og en time senere afholder finansminister Kristian Jensen (V) et pressemøde.

Lægger sidste hånd på planlægningen

– Det er en hektisk dag, som vi forbereder os grundigt på. Vores opgave er at grave de vigtigste nyheder ud af finansloven hurtigt. Vi ser på, hvor regeringen vil bruge penge, og ikke mindst hvordan de nye initiativer skal finansieres, siger politisk redaktør på Ritzau Christian Braad Petersen. Han leder Ritzaus Borgen-redaktion, som udover ham selv består af fem journalister og en praktikant.

Ved nitiden er de sidste brikker i planlægningen faldet på plads.

På Borgen fokuserer journalisterne dagen igennem på at skrive nyhedsartikler, der skaber overblik over fakta. Samtidig fokuserer journalisterne på Store Kongensgade på artikler med et snævert fokus på konsekvenserne af regeringens budgetforslag.

Redaktionen skaber overblik over nyhederne

Finanslovsforslaget for 2018 fylder, hvad der svarer til fire bøger, da det offentliggøres klokken 10. Regeringen har dog sammenfattet de vigtigste initiativer og tal i en ”pixi-udgave” på 39 sider.

Borgens Ritzau-journalister forsøger så hurtigt som muligt at finde de nyheder, der ikke allerede er sluppet ud. Journalister leder først i pixi-udgaven og går derefter videre til selve finansloven.

Det meste af indholdet i regeringens finanslovsforslag er dog kendt stof, som Ritzau og andre medier allerede dækkede dagen i forvejen. Det skete, da hovedpunkterne for den kommende finanslov slap ud, og blandt andre Ritzau derfor kunne sende historier afsted om flere penge til forsvaret og færre til DSB.

Ritzau streamer pressemødet med finansministeren i Rentekammeret i Finansministeriet klokken 11. Streamet vises på blandt andet Altinget, Børsen, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Berlingskes nyhedssider.

Pressemeddelelser med reaktioner tikker ind på Ritzau

Så snart indholdet i forslaget til finansloven er kendt, begynder pressemeddelelserne at tikke ind på hovedredaktionen i Store Kongensgade. Det gjorde de dog allerede aftenen før, da store dele af indholdet af statens budget blev kendt.

Når berørte organisationer sender deres kommentarer og holdninger afsted, giver det redaktionen på Ritzau et bilede af, hvad den nye finanslov kan få af konsekvenser.

I løbet af dagen, da finanslovsforslaget offentliggøres af regeringen, tikker lidt under 100 pressemeddelelser ind på Ritzau. En del af disse er netop organisationers reaktioner på finanslovsforslaget.

Det gælder for eksempel en pressemeddelelse fra elinstallatørernes brancheforening, Tekniq. Her udtaler foreningens underdirektør sig kritisk om, hvad det vil få af konsekvenser, hvis regeringen får fjernet håndværkerfradraget, som der lægges op til i finanslovsforslaget. Udtalelsen bliver brugt i Ritzau-artiklen ‘Håndværksopgaver skal ikke længere give fradrag’, der udsendes klokken 10.38.

At udtalelsen fra Tekniq bliver brugt i en Ritzau-artikel, er et eksempel på, hvordan Ritzau vinkler artikler dagen igennem. Det er viden og handling, der er det interessante, når nyhederne skal perspektiveres.

– Der er altid rigtig mange, der gerne vil byde ind med, hvad de mener om finanslovsforslaget, men vi er ikke interesserede i at høre om følelser, men om hvad finansloven rent konkret har af konsekvenser, så vi kan skrive artikler, der sætter nyhederne i perspektiv, fortæller nyhedschef på Ritzau Søren Funch.

Berørte organisationer og eksperter kontaktes

Udover de berørte aktører indhenter journalisterne også kommentarer og vurderinger fra blandt andet bureauets netværk af eksperter tilknyttet universiteter og handelshøjskoler.

En af nyhederne i årets finanslovsforslag er fjernelsen af momsfradraget for almennyttige foreninger.

Den første version af nyheden sender Ritzau afsted klokken 10.34. Den indeholder udelukkende fakta fra finanslovsudspillet.

I den næste version af artiklen, der kommer to timer senere, udtaler netop en momsekspert sig om, hvilke konsekvenser det får for de almennyttige foreninger.

Og i den tredje version, der udsendes klokken 18.37, har Ritzau talt med KFUM-Spejderne, der fortæller, at det vil betyde et hul i budgettet for dem, hvis momsfordelen skrottes.

Bliver til flere end 20 artikler

Regeringen afholder endnu et pressemøde klokken 13.30 om prognosen for dansk økonomi. Men da Ritzau allerede dagen forinden kunne skrive, at regeringen har afblæst finanskrisen, koncentrerer Ritzaus redaktioner på Borgen og i Store Kongensgade sig i stedet om at putte perspektiv på konsekvenserne af finanslovsforslaget.

Dagen igennem sendes flere end 20 artikler afsted. Mange bliver redigeret løbende og udsendes i nye versioner med flere oplysninger. Undervejs er der hele tiden en løbende dialog imellem nyhedsredaktøren på hovedredaktionen i Store Kongensgade og redaktionen på Christiansborg. Beslutter Store Kongensgade sig for at grave ned i en historie, får Christiansborg besked.

Helt usædvanligt for en dag, hvor finanslovsforslaget præsenteres, ringer Ritzau ikke med breaking news-klokken en eneste gang.

– Det er atypisk, men de sidste hovedpunkter i finansloven slap ud onsdag aften, hvor vi udsendte tre klokke-nyheder inden for én time, siger Ritzaus politiske redaktør, Christian Braad Petersen.

Bølgerne på Borgen lægger sig ud på eftermiddagen.

Herefter er det på Store Kongensgade, at journalisterne fortsætter med at finde konsekvenser og få reaktioner på finanslovsforslaget til et stykke ud på aftenen.

Flere artikler

5 fakta om Ritzau og finanslovsforhandlingerne

  • Når Ritzau dækker præsentationen af den nye finanslov, sætter redaktionen alle journalistiske kræfter ind
  • For det første er det helt afgørende at få styr på fakta. Hvad indeholder finanslovsforslaget?
  • Dernæst går Ritzau i dybden og ser nærmere på, hvad forslaget har af konsekvenser. Hvad betyder forslaget for de berørte organisationer, offentlige institutioner, virksomheder og mennesker?
  • Ritzau taler med de berørte aktører og indhenter kommentarer fra eksperter og andre, der sætter perspektiv på nyhederne
  • I løbet af dagen, hvor finanslovsforslaget præsenteres, bliver det til langt over 20 artikler, der opdateres løbende med seneste nyt og kommentarer fra aktører og eksperter
Førstebehandling af den nye finanslov
Forslaget til den nye finanslov for 2018 blev mod sædvane behandlet i Landstingssalen på grund af ombygningsarbejde i Folketinsalen.
Foto: /Ritzau Foto/Jens Dresling.