Sådan holder landdistrikterne fast i medierne

Den gode historie finder altid vej til spalterne. Det var hovedpointen, da Landdistrikternes Fællesråd og Ritzaus Bureau mødtes med en række af landets borgmestre for at diskutere, hvordan man som landdistriktskommune fastholder de landsdækkende mediers interesse.

– I gamle dage var der fyldt godt op med lokaljournalister nede bagved. Sådan er det ikke længere.

Med de ord og en henvisning til tidligere tiders præsentationer på Rådhuset bød Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune for Venstre, velkommen til arrangementet Borgmestermøde 2018, der foregik i byrådssalen på Varde Rådhus. Hans indledning beskrev en af de udfordringer, som kommunerne i landdistrikterne står med i dag.

Mediebilledet har ændret sig markant, og selv om der samlet set er flere journalister i Danmark end nogensinde før, så er der alt i alt færre nyhedsjournalister til at dække det, der foregår i landdistrikterne. Og det smitter blandt andet af på lokalpolitikernes muligheder for at komme i medierne.

Mens tiden går henimod de 100 dage efter kommunalvalget i november 2017, er stemningen dog fortsat positiv i landdistrikterne, som havde et mediemæssigt godt valg.

Dagsordenen på borgmestermødet var derfor, hvordan landdistriktskommunerne kan fastholde momentum.

Det kan de blandt andet gøre ved at kende til mediernes måde at tænke på.

De gode historier

Så hvilke kriterier gælder, når Ritzaus Bureau vurderer, om der skal bruges kræfter på at skrive en nyhed?

Det svarede Martin Darling, redaktionschef på Ritzau, på i sit indlæg, der tog udgangspunkt i, hvordan nyhedsbureauet dækkede det seneste kommunalvalg.

Han fortalte, at især de gode historier vejer tungt, når Ritzaus Bureau sorterer i nyhederne. Det gælder ikke blot på en valgdag, men hele året rundt.

– Den gode historie er et udefinerbart begreb. Det er historien om det skandaleramte byrådsmedlem, det er historien om politikeren, der kommer ind i byrådet ved lodtrækning. Det er en historie med drama. Vi pejler efter den gode historie.

Udover de gode historier er de nyheder, der blev til Ritzau-artikler på kommunalvalgdagen, kendetegnet ved, at det var nyheder, der havde landsdækkende interesse og afspejlede landsdækkende tendenser.

Derudover kan det være nyheder om, hvordan det på valgdagen går med nye partier og kendte personligheder.

Det kan også være en god historie, når borgmesteren vælger at gå imod sit parti, fortalte Christian Braad Petersen, politisk redaktør på Ritzaus Bureau.

– Når det sker, så kan lokale sager pludselig få national relevans. Vi vil gerne dække det, når der sker en bevægelse, og det gør der, når nogen taler imod partitoppen.

Det kunne Niels Viggo Lynghøj Christensen, borgmester for Socialdemokratiet i Struer Kommune, tale med om.

– At tale imod partitoppen er den sikre vej til at komme i medierne. Da man skulle finde et sted at placere atomaffaldet fra Roskilde, var Struer en af de fem kommuner, der var udpeget. Det var dengang, Helle Thorning (S) var statsminister. Vi slog et ordentligt slag i bolledejen for, at det ikke skulle placeres hos os, og det gav en kolossal landsdækkende effekt. Men det er ikke noget, man skal dyrke, sagde han.

Stadig langt til Christiansborg

Flere af borgmestrene på borgmestermødet talte om afstanden mellem Christiansborg og resten af landet.

En afstand, der blandt andet gør, at det kan være svært for kommunerne i landdistrikterne at sætte sig på dagsordenen, fordi de landsdækkende medier i højere grad har fokus på det, der foregår i Folketinget eller de store kommuner frem for i byrådssalene rundt om i landdistriktskommunerne.

– Christiansborg kan opleves som et parallelsamfund, hvor os, der er på Borgen, står med ryggen til resten af landet, erkendte Christian Braad Petersen.

Christian Braad Petersen fra Ritzau slog ved lejligheden et slag for, at borgmestrene i langt højere grad tager kontakt til journalisterne og redaktionerne på de landsdækkende medier.

Og det skal de gøre af en eneste grund.

– Som borgmestre har I indsigt i, hvordan politikken på Christiansborg virker i praksis, og den indsigt er vigtig for os. Derfor skal I blive bedre til at komme til os, sagde han.

Det er en opfordring, som Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, gentog:

– Kom nu ud med historierne i stedet for at sidde på dem, sagde han.

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Her er det, der ifølge Ritzaus Bureau ofte kendetegner de historier, der giver kommunerne landsdækkende omtale.

  • Den lokale løsning på det nationale problem
    Det er lige meget, hvor lille kommunen er, og hvor langt væk fra København den ligger. Hvis den lokale løsning er så god, at den kan bruges i hele landet, så er det en stensikker vej til omtale i de landsdækkende medier. Det kan for eksempel være den smarte, lokale løsning på udfordringer omkring rygning, lukkedage, hærværk og nedsættelse af sygefravær.
  • Bivirkningerne
    Når den nationale lovgivning får absurde følger ude i landet, fordi lovgiverne ikke har tænkt lovgivningen grundigt igennem, så er det en anden sikker vej til omtale for kommunerne i landdistrikterne.
  • Når kommunen optræder som myndighed
    Den spektakulære historie om det fredede naturområde i Vendsyssel, der blev overhældt med beton, er et eksempel på, hvordan kommunen når i de landsdækkende medier som ansvarlig myndighed.
  • Socialsagerne
    Kommunerne bliver ofte bedt om at svare for sig i medierne, når der er socialsager med børn som ofre.
  • Den gode historie
    Den gode historie kan både være den positive og den negative historie.
  • Konsekvenshistorier
    Medierne er ofte mere interesseret i at dække konsekvenserne af politiske tiltag og begivenheder. Hvad har det eksempelvis af konsekvenser for borgerne i et område, at regeringen flytter statslige arbejdspladser dertil? Og hvilke følger har det for området på lidt længere sigt?
  • Opfølgning
    Medierne er opmærksomme på sager, som gentages år for år. De er for eksempel ofte interesserede i at vide, hvordan en kommune har forvaltet en bevilling, som den fik sidste år, op til en genforhandling af bevillingen. Hvis en kommune har statistik og resultater på plads på rette tid, kan det være en direkte vej til omtale.
  • Konferencen Borgmestermøde 2018 blev afholdt på Varde Rådhus den 9. januar 2018
  • En række borgmestre og kommunaldirektører deltog i mødet, der var arrangeret af Ritzaus Bureau og Landdistrikternes Fællesråd
  • Det er første gang efter kommunalvalget i 2017, at borgmestre og kommunaldirektører i landdistriktskommunerne samles til et fælles arrangement
  • Overskriften på mødet var ‘De første 100 dage efter valget. Hvordan fastholder kommunerne momentum?’
  • Det er anden gang, at der afholdes et borgmestermøde i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd
  • Første gang var i marts, 2017. Her blev mødet afholdt på Ritzaus Bureau i København

Ritzau og Landdistrikterne har én gang tidligere afholdt borgmestermøde. Læs de artikler, som kom ud af det første borgmestermøde, som blev afholdt i marts 2017 på Ritzaus Bureau i København:

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

I forbindelse med borgmestermødet spurgte vi syv borgmestre om, hvordan de oplever den landsdækkende mediedækning under og efter kommunalvalget.

Se svarerne her

Af | 2018-02-13T10:10:15+00:00 29-01-2018|