Start dagen 2018-05-24T09:49:50+00:00

Start dagen hos Ritzau…

og få indsigt i Ritzaus nyhedsdøgn samt konkrete tips til effektiv udformning af din pressemeddelelse.

Fire gange i foråret inviterer Ritzaus Bureau til et morgenmøde for kommunikationsfolk, presseansvarlige og andre nysgerrige.

Her fortæller Søren Lassen, nyhedsredaktør på Ritzau, hvordan bureauet arbejder med nyhedsformidling døgnet rundt. Hør hans tanker om, hvordan og hvorfor nogle nyheder bliver til Ritzau-historier, og andre ikke gør. Benyt også denne unikke mulighed for at stille nyhedsredaktøren spørgsmål om nyhedsredaktionens arbejds- og udvælgelsesproces.

Journalist Morten Steiniche vil herefter optegne god praksis, når man opbygger sin pressemeddelelse og gerne vil fange en nyhedsredaktørs opmærksomhed, så ens budskab potentielt kan blive til en nyhedshistorie i de store danske medier.

Efter to timers oplæg slutter vi med en kort rundvisning på bureauet, hvor vi gør holdt ved et par af bureauets mindre, men vigtige redaktioner.

Det er gratis at deltage, men vi har begrænset plads, så tilmelding vil ske efter ”først til mølle”-princippet.

Tid og sted:

Onsdag 21. marts, tirsdag 17. april, tirsdag 15. maj og tirsdag 12. juni. Alle dage kl. 9-11 (+ rundvisning) på Ritzaus Bureau – Store Kongensgade 14 – 1264 København K

Tilmelding

Søren Lassen

En af fem nyhedsredaktører på Ritzaus NU-redaktion (nyhedsredaktionen)

  • Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1998
  • nuværende nyhedsredaktør samt kunderedaktør for prokunder (ikke-mediekunder)
  • Begyndte som journalist på Ritzaus sportsredaktion og blev siden sportsredaktør
  • Tidligere redaktionschef på tv2.dk
  • Tidligere webredaktør på Bonnier

Morten Steiniche

Journalist og kommunikationskonsulent

  • Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1995.
  • Freelancejournalist for bl.a. Forbrugerrådet Tænk og Dagbladet Information.
  • Fast tilknyttet Ritzaus Bureau som producent af kundecases og kommunikationsrelaterede artikler.
  • Har som selvstændig kommunikationskonsulent arbejdet med kommunikation og PR for en række virksomheder, bl.a. Tesla Motors, Ogilvy & Mather og TDC.
  • Har tidligere arbejdet med redaktionel ledelse samt digital projektledelse for bl.a. Berlingske Tidende, TDC og Forlaget Benjamin.

Privacy Preference Center

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?