Kvinfo: Via Ritzau giver os
flere pressehenvendelser

Flere journalister er begyndt at henvende sig til Kvinfo, siden videnscenteret blev kunde hos Via Ritzau. Samtidig er en række nichemedier begyndt at omtale Kvinfo i deres artikler. De mange pressehenvendelser er medvirkende til at styrke deres brand.

Hvis du oplever, at du med din presseindsats støder hovedet mod en lukket redaktionsdør, kan Via Ritzau være den nøgle til mediernes opmærksomhed, du mangler.

Hos videnscenteret Kvinfo, der arbejder for ligestilling og mangfoldighed, oplever man, at flere nysgerrige journalister er begyndt at henvende sig med spørgsmål om køn og ligestilling.

Det fortæller presseansvarlig i Kvinfo Niels Bak Henriksen.

Vi har fået flere journalister til at ringe ind til os. Og det er ikke nødvendigvis om det emne, vi har udsendt en pressemeddelelse om. Det, tror jeg faktisk, har været den største fordel ved at være kunde hos Via Ritzau, siger han.

Promovering af dit brand

De fleste, der arbejder med opsøgende pressearbejde, ved sikkert, hvor frustrerende det kan være, når man har brugt timevis på at forfatte den helt perfekte pressemeddelelse, og telefonen forbliver tavs. Ingen medier bruger historien, og arbejdet er spildt.

Med Via Ritzau er man sikret en effekt. For på længere sigt kan pressemeddelelserne være med til at styrke din virksomheds brand.

Hos Kvinfo har det for eksempel stor værdi at sende pressemeddelelser ud med Via Ritzau, selvom journalisterne ikke nødvendigvis henvender sig på baggrund af en konkret historie med det samme, siger Niels Bak Henriksen.

For os er effekten mindst lige så vigtig indirekte som direkte. Via Ritzau er blevet en måde at være på lystavlen på, siger Niels Bak Henriksen.

Han mener, at Via Ritzau har været med til at skabe opmærksomhed om Kvinfo og indprente brandet Kvinfo i baghovedet hos de mange journalister, der modtager pressemeddelelserne fra Via Ritzau.

Vi bliver set midt i strømmen af pressemeddelelser, og når man er i øje, er man også i sind. Det er så banalt som det, forklarer Niels Bak Henriksen.

Nye medier melder sig

Det er ikke altid let at vide, hvem der kunne tænkes at være interesseret i netop den pressemeddelelse, man sender ud, og hvor mange pressehenvendelser den vil medføre.

Derfor kan det ofte virke som et stort – og ind i mellem forgæves – projekt at researche sig frem til de rette mail-adresser og kontaktpersoner hos de rette medier.

For Kvinfo har Via Ritzau været med til at få spørgsmålet om køn og ligestilling ud til medier og andre modtagere, som ikke i første omgang har været med i de strategiske overvejelser. Det har betydet nye kontakter og nye læsere.

– Vi bliver nogle gange citeret i medier, vi slet ikke havde tænkt på. Pludselig kan det for eksempel være et magasin for håndværksmestre, der har samlet en historie op, fortæller Niels Bak Henriksen.

Til gengæld oplever han, at de store medier hellere vil have tips om solo-historier frem for at bruge pressemeddelelser, der er sendt bredt ud i medielandskabet.

Men det er ifølge Niels Bak Henriksen ikke en ubetinget dårlig ting. Det betyder blot, at man fanger nogle andre.

For os har det en værdi at være til stede geografisk bredt, og at vi ikke begrænser os til at få historier med i den ene eller anden store hovedstadsavis, forklarer han.

Pengene værd

Kvinfo har været kunde hos Via Ritzau i omkring halvandet år, og samarbejdet bliver løbende evalueret, siger Niels Bak Henriksen.

Indtil videre har samarbejdet være pengene værd for det danske center for kvinde- og kønsforskning.

Vi er en relativt lille organisation med begrænsede ressourcer, men vi har valgt at prioritere Via Ritzau alligevel, for jeg kan se i statistikkerne, at vi er blevet mere synlige i medierne, siger han.

Flere artikler
Læs mere om Via Ritzau

Alle etablerede medier i Danmark modtager Ritzaus nyheder direkte i deres redaktionelle systemer via Ritzaus nyhedswire.

Flere artikler
Læs mere om Via Ritzau