![]() |
Ritzaus Bureau startede som en nyhedstjeneste baseret på ren tekst. Den sidste snes år er der kommet en række nye produkter til. Ritzau har i efterhånden mange år leveret nyhedsgrafik, der især bruges af aviserne. De sidste snart ti år har bureauet også leveret lydindslag til radiostationerne og siden 2002, har Ritzau også leveret videoindslag til tv-stationer og mediernes hjemmesider.
Ritzau har udviklet nyhedstjenesten med en øget planlægning, der giver løbende overblik over bureauets tjenester, sammenknytning af alle nyhedstelegrammer og andet nyhedsmateriale som foto, lyd og grafik i nyhedspakker - kombineret med en 24 timers prioritering af nyhedstjenesten.
Den ny NewsML-tjeneste er udviklet i tæt samarbejde med billedbureauerne Polfoto, Scanpix og Local Eyes, der pakker deres billeder og videoklip sammen med Ritzaus nyhedstelegrammer. Tjenesten er udviklet til integration i både redaktionelle systemer og til direkte brug på netaviser.
Du kan læse mere om de tekniske leveranceformer her.
