2009 - Med virkning fra midten af marts opdeles Ritzaus generelle nyhedstjeneste i fire tjenester med overskrifterne NU, NET, KORT og PLUS. Formålet er at målrette nyhedsprodukterne bedre mod de forskellige modtagegrupper.
- 2009 - Første del af en omfattende ændring af Ritzaus organisation gennemføres med virkning fra starten af februar. Overvågning og produktionen af hurtige nyheder samles i en NU-redaktion, der er bemandet døgnet rundt, året rundt. Samtidig er der udpeget seks kunderedaktører, der skal være i tæt kontakt med kunderne og målrette nyhedsproduktionen mere effektivt mod de forskellige kundegrupper.
- 2008 - Som ny chef går Lars Vesterløkke i spidsen for et omfattende strategiprojekt for perioden fra 2009-2012. Projektet /ritzau/ 3.0 vedtages af bestyrelsen i juni, og i efteråret er de første skridt til implementeringen af strategien, der vil betyde meget store ændringer for bureauet, blevet taget.
- 2006 - Danmarks Radio beslutter at blive medejer af Ritzaus Bureau I/S. Ritzau vedtager at oprette egen videoredaktion. En Flash-tjeneste med ultrakorte og hurtige varslinger om nyheder og begivenheder etableres.
- 2004 - RB-Børsen, et finansielt nyhedsbureau, bliver 100 pct. Ritzau-ejet og får redaktionslokale i tilknytning til Ritzaus Erhvervsredaktion. Decentral organisations- struktur indføres. Newsroom oprettes med afgangs- skærm for planlagte nyheder. Mediernes redaktioner har her direkte adgang til at følge Ritzaus planlægning og produktion.
- 2003 - Et formaliseret samarbejde med videonyheds- bureauet Local Eyes etableres.
- 2001 - En journalistisk community oprettes. Her har kunder mulighed for at benytte Ritzaus redaktionelle værktøjer og database. En Citat-tjeneste, hvor medierne uafhængigt af Ritzaus redigering kan udsende deres bedste nyhedshistorier, ser dagens lys.
- 2000 - En tjeneste for pressemeddelelser etableres.
- 1998 - Ritzaus Medienet A/S oprettes. Via et fælles datakommunikations-net distribueres tekst, lyd, billeder og grafik i høj kvalitet. Ritzau lancerer online-tjeneste til direkte opsætning af tekst og lyd på mediernes net-aviser. En nyhedstjeneste med lyd til radiostationer iværksættes.
- 1997 - En særtjeneste med sportsresultater og -lister tilbydes trykte og elektroniske medier. Ritzau flytter fra Mikkel Bryggers Gade til Store Kongensgade i moderne og tidssvarende lokaler.
- 1993 - Ritzau aftaler leverance af tekst-tv til TV2.
- 1992 - Ritzau indleder produktion af færdige sider med radio-tv- programmer til aviser og ugeblade.
- 1987 - Database med Ritzaus nyhedsproduktion oprettes.
- 1983 - Fjernskriverlinjerne kappes. Skærme og computere indføres.
- 1974 - Nyt dataprintersystem tages i brug.
- 1966 - Udenrigsminister Per Hækkerup lufter tanke om statsstøtte til Ritzaus Bureau. Et udvalgs forhandlinger med bl.a. Statsministeriet om billiggørelse af transmisionsvilkår ender resultatløse.
- 1964 - Første teletypesendinger til stiftstidenderne i Århus, Odense og Aalborg.
- 1959 - Ritzaus Telefonavis oprettes (lukker i 2006 som følge af udviklingen på internettet).
- 1953 - Danmarks Radio får repræsentation i Ritzaus bestyrelse - dog uden stemmeret.
- 1953 - Linjefjernskriver fra Paris (Agence France-Presse).
- 1947 - Den danske presse overtager Ritzaus Bureau som interessentskab.
- 1939 - Nyhedsbureauerne i Belgien, Holland, Norge, Sverige, Finland, Schweiz og Danmark enes om et samarbejde til sikring af bureauernes pålidelighed og i protest mod tidens propaganda. Initiativet var taget af Lauritz Ritzau året før. I dag eksisterer dette samarbejde under navnet "Gruppe 39". Efter krigen kom Østrig med.
- 1939 - Kabelfjernskriver til Tyskland og Holland.
- 1934 - Trådløs fjernskriver fra Berlin.
- 1930 - Kabelfjernskriver (telex) til fem blade i København.
- 1924 - Regelmæssig radiomodtagelse fra Tyskland.
- 1922 - Demonstration af radioudsendelser fra København til Helsingør.
- 1919 - For første gang sluttes abonnementskontrakter direkte med Reuters og Havas (Paris). Et presseråd, som mellemled mellem aviserne og Ritzaus Bureau, stiftes. Hermed sikres bureauets indtægter, og aviserne får indflydelse på bureauets drift. Rådet afløses året efter af Den Danske Presses Telegramudvalg. I udvalget sidder repræsentanter fra den samlede danske presse og fra Ritzaus Bureau.
- 1903 - Erik Nicolai Ritzau dør, 60 år. Familien arver bureauet.
- 1893 - Ritzau køber Nordisk Telegrambureau, der blev stiftet i 1888 af en kreds af Venstreblade. Telefonforbindelse til Malmø og Odense.
- 1886 - Ritzau vinder ved Højesteret sag mod Fredericia Dagblad om uberettiget aftryk af Ritzaus stof.
- 1883 - Privatledning etableres til Rigsdagen.
- 1881 - Københavns telefoncentral oprettes med 22 abonnenter. Ritzau har nr. C.44.
- 1868 - Afslag på tilbud fra Reuters (London) om køb af Ritzaus Bureau. Aftale om lejlighedsvis køb af nyheder.
- 1866 - Abonnementsaftale med Wolffs Bureau (Berlin).
- 1866 - Ritzaus Bureau åbner.
