Ritzaus Bureau blev grundlagt den 1. februar 1866 af Erik Nicolai Ritzau og efter hans død den 23. december 1903 videreført som familieinteressentskab. Den danske dagspresse købte bureauet af grundlæggerens søn, Lauritz Ritzau, i 1947 og videreførte det som et interessentskab.

Junigrundloven i 1849 gav en eksplosiv vækst af aviser i det nye danske demokrati. Da sekondløjtnant Erik Nicolai Ritzau i 1864 vendte hjem fra krigen mod prøjserne, var det til en usikker fremtid som dagbladsjournalist, men til gengæld fik han et godt råd: - Se på Reuters i London, Wolff i Berlin, Havas i Paris. Start et dansk telegrambureau.

Den 1. februar 1866 åbnede Ritzaus Bureau som "Nordisk Centralbureau for Telegrammer". De udenlandske nyheder kom via telegrafen fra Hamburg.

Ritzau leverede nyheder til aviserne, som så trykte dem til deres læsere. Sådan fungerer systemet stort set også i dag, men udviklingen har gjort, at det er nødvendigt at tale om medier, i stedet for aviserne alene. I dag leveres nyheder til medierne i den form, der er brug for. Således er lyd, tv og ikke mindst artikler til internettets nyhedssider nu en væsentlig del af bureauets  daglige udgivelser.     

Ritzau sikrer som det danske nyhedsbureau, at der er en fælles platform af viden som grundlag for den demokratiske debat. Betydningen heraf blev formuleret af redaktør S.P. Qvist, Fyns Tidende, da aviserne i 1947 købte Ritzaus Bureau af familien Ritzau:

"Det er noget af en national opgave. Vi kan endnu engang komme under pres udefra, og da er det af største betydning, at vi står samlede om ét eneste bureau. Det er en rent national opgave."

I dag er Danmark ikke udsat for pres af militær art, men opgaven er lige vigtig: at sikre kvalitet og pålidelighed fra et danskejet, dansksproget, fælles nyhedsbureau.