"Ritzaus Bureau indtager nøglepositionen som det sted, hvor nyheder transformeres og gøres fælles. Hvis en lokal eller international historie ikke citeres i Store Kongensgade, ender den typisk som en abort, ...."
(Medieforskeren Anker Brink Lund i bogen "Først med det Sidste" - en nyhedsuge i Danmark i november 1999).
Som citatet udtrykker, så er Ritzau en slags strømfordeler i nyhedsstrømmen. Gennem overvågning af danske og internationale kilder indsamles og videre-formidles nyheder om stort og småt, hvis det ellers kommer igennem det kritiske nåleøje: Er det nyt ? Er det væsentligt ?
Døgnet rundt, året rundt sikrer Ritzau en stabil strøm af indhold til de danske aviser og elektroniske medier, ligesom en række institutioner som Folketinget og ministerier og også store private virksomheder kigger med for at vide, hvad der sker - her og nu !